Historien om Ole og De Andre

The Others

58 The Others 1966

Navnet opstod egentlig ved at de ikke kunne finde på et navn, alt skulle jo begynde med The, The Beatles osv. De syntes alle de gode navne var brugt og da de ikke så godt kunne hedde The Graveyards (kirkegårdene), som de egentlig startede med, det mente de var lidt for dystert, så blev de enige om, at så var de jo de andre og så blev det til The Others.

Orkesteret blev dannet i 1965 og bestod af:

Lars Smed Christensen ”Lasse”, trommer
Verner Schytte ”Bubu”, bas
Kaj Steenstrup Jensen ”Tule”, single
Leo Emil Jensen ”Cleo”, rytme
Ole Lindskov Knudsen ”Ronson”, guitar, sang

Som for flere andre lokale orkestre var det i Fritidsklubben i Thisted det startede, og efterhånden dukkede der en hel del popklubber op rundt omkring og steder som Sjørring Fritidsklub og Sjørring Vold med deres søndag eftermiddags baller fra kl. 15-20 hvor entréen kun var 5 kr.

I starten var det meget småt med udstyr, det var jo kun en flok drenge og ingen af dem tjente penge, så første gang de var ude at spille, var deres udstyr en båndoptager med indbygget forstærker.

Verner Schytte havde som den eneste forinden været med i noget man kunne kalde en gruppe. Året før i 1964 havde han sammen med en flok konfirmander dannet gruppen The Exitings. Da han rigtig blev involveret i det, havde han en Selmer basforstærker, som det hele, sang, guitar og bas blev kørt igennem.

Ole Lindskov:

”Da vi ikke var så gamle, skulle vi jo også have hjælp for at komme ud til spillestederne. I starten var det Lasses far der kørte for os, han havde jo en vognmandsforretning i Sennels, så der var god plads bag i den store lastbil til ”det enorme udstyr”.

Senere da vores honorar sneg sig op på de her 4-500 kr. pr. job til deling, havde vi råd til at få vores egen vognmand med, det blev Vognmand Bach fra Nors og det så jo helt prof ud selv om der ikke stod orkesternavn på bilen”.

Efter starten i Thy bredte det sig rundt omkring bl.a. Skørping og Aalborg, det var jo egentlig fritidsklubberne, der havde noget man kunne kalde udvekslingsballer, så kom der så også orkestre udefra hertil. De begyndte også at spille på kroer, hoteller og forsamlingshuse, hvor de turde have pigtrådsmusik, for det var jo pigtråd de spillede og det var ikke alle steder de var med på det fra starten, men nogen havde set den nye bølge, men publikum kneb det til gengæld ikke med, der var næsten fuldt hus alle steder hvor de kom, selv om der dengang var væsentlig flere spillesteder for levende musik.

I 1967 skete der igen lidt rokeringer og udskiftninger, så der blev en mand mere. De fik fat i singleguitaristen Mads Hove Jeppesen (ex. Mats), Kaj skulle spille rytme og Leo skulle spille orgel, da han i maj kom tilbage fra et ophold i København. Da så det sådan ud:

Lasse Smed, trommer
Verner Schytte, basguitar
Kaj Steenstrup Jensen, rytmeguitar
Mads Hove Jeppesen, singleguitar
Leo Emil Jensen, orgel
Ole Lindskov, sang

Den 4. marts 1967 deltog de også i en orkesterkonkurrence i Vildsund, som de i øvrigt vandt. De spillede mest Animals-, Who- og Stonesmelodier og en del selvkompositioner. De var husorkester i Thisted Fritidsklub og de spillede fast hver 4. søndag på Sjørring Vold til popbal og deres udstyr stod dem efterhånden i 45.000 kr.

I 1968 udgik Lasse Smed og Verner Schytte, de kom i stedet med i The River Ramblers

Ole Lindskov:

”Efter en tid opstod ønsket om at nå længere ud omkring via radio og plader, men det var vanskeligt dengang, for de store pladeselskaber lå på Sjælland, men for The Others kom det helt af sig selv. En fredag aften i sommeren 1969 hvor vi spillede i hallen i Nykøbing, kom en særdeles levende fyr, fægtende med arme og ben så man næsten skulle tro at han havde fjedre under skosålerne, og præsenterede sig som Jack Fridthjof og han havde et fint lille visitkort hvor der stod ”Jacks Beat Records”. Vi havde hørt om ham, idet et af vore forbilleder ”The Mats, jo havde indspillet 2 plader hos ham, så vi var ellevilde da han dukkede op og ville have os til at lave noget”.

Han var begejstret og sagde: ” I spiller skide godt, I skal lave en plade med det samme”, Ole: ” Fint, hvornår ud i fremtiden tror du at det kan blive”, Jack: ”Det ka’ blive i morgen formiddag kl. 10”. Det blev de selvfølgelig lidt chokerede over, for ligefrem at stå og spille fredag aften til bal og så skulle lave en plade lørdag formiddag uden overhovedet at vide hvad man skal lave, men der var jo ikke noget at gøre, manden var jo vild i varmen, så de skulle snakke om hvad de skulle lave på den her plade. Det skulle jo være en singleplade og Ole havde lige fået en ny plade med The Bee Gees, som han var stor fan af og de havde mange af deres numre på deres program, så de snuppede et nummer fra den her nye LP som hed ”Marly purt drive” og de skrev teksten af så godt de kunne, det var jo ikke alle ordene de lige kunne høre og få med, og det var heller ikke alle akkorderne, de sådan lige kunne finde, men de tog derover og der blev da en plade ud af det.

Der i 1969 var der allerede sket en del udskiftninger, Ole havde gemt guitaren væk og koncen-trerede sig om sangen Ved pladeindspilningen ser det sådan ud:

1969-portræt-06

Kaj Steenstrup Jensen, single
Niels (Charlie) Just Poulsen, bas
Chr. Vladimir Lauersen, trommer
Ole Lindskov Knudsen, sang

De fortsatte med pigtråden, men kort tid efter pladeindspilningen havde de aftalt at lave endnu en plade og så var det jo sådan at i 1968 havde en vis herre ved navn Jørn Hjorting startet noget op der hed Dansktoppen på radioens P3, det var jo før der var noget der hed lokalradioer, og det viste sig jo hurtigt, at alt hvad der kom med der, det var der penge og en lynhurtig vej til succes, ja måske den eneste vej, så der var mange pigtrådsbands der begyndte at synge ”dansktopmusik” og The Others var én af dem der lagde stilen om og spille dansktop- og dansemusik og skiftede så navn til Ole & De Andre. I 1970 gik de så igen i studiet hos Jack Fridthjof i Nykøbing M. det blev en single med en ny indspilning af en melodi der hedder ”Det gamle træ i skoven”

Ole Lindskov:

” Men så var det ligesom ved at gå lidt i stå ovre hos Jack, jeg tror han flyttede til Århus, han forsvandt i hvert fald ud af vores horisont, jeg tror ikke hans far havde råd til mere”.

Vi er nu nået til 1971, de havde fået blod på tanden og fået rimelig succes med det der dansemusik og der var ved at komme godt gang i arrangementerne. Der var dog sket en enkelt udskiftning, Kaj Steenstrup Jensen havde ikke mere lyst til at fare rundt hver weekend, og der skulle jo også sidde en del penge i udstyr og så havde han vist også fundet en kæreste. I stedet fik de Ove Kanstrup med, én af Thy’s skrappeste singleguitarister. Han kom hovedkulds ind i det, blev kontaktet onsdag d. 6. januar og skulle med ud at spille allerede lørdag d. 9.

Chr. Lauersen havde lige været på ferie i Tunesien og der fået et arrangement i hus, så den 8. marts drog Ole og De Andre til Hotel Scanes Place ved Kartago i Tunesien for at spille en uge. Her boede dengang mange af Spies-rejsers gæster. De blev tilbudt en længere turne på kædens 37 andre hoteller, men de måtte sige nej da de jo havde kontrakter der skulle holdes.

Succesen skulle der følges op på, så de skrev til Palle Juhl Jensen i Nibe, der havde et lille studie, ja lille og lille, det var det rene luksus ved siden af Jack Beat Resords, det var helt professionelt med 2 Revox båndoptagere, og de sendte også deres plader med. Han svarede hurtigt tilbage, at det syntes han var helt fint, han ville gerne lave noget med dem, han havde da også hørt om dem på kroerne i området, da de var ret populære omkring Aalborg, så der var ikke så mange dikkedarer, de kunne gå i gang med det samme, men han syntes vi skulle lave noget originalt, altså hvis de selv kunne komponere en melodi, det kunne de ikke rigtigt på det tidspunkt, men så kendte de jo Mads Hove Jeppesen og han gik og puslede lidt med nogle kompositioner derhjemme. Han kom ud til Ole en dag med guitaren under armen og sagde: ” Jeg har lavet en melodi der hedder ”Du er min drøm”, den skal du lige høre”. Ole hørte den og de blev enige om, at lave den. Den tog de så til Nibe og indspillede.

Det var så også den anden melodi de sendte til ”Dansktoppen”, men fik heller ikke noget ud af det. Det var jo sådan at Jørn Hjorting var en særdeles enerådig herre og han sorterede altså med hård hånd i hvad der skulle præsenteres. Der sad ganske vist en jury og stemte på dem der blev præsenteret, men at blive præsenteret var en visdom.

Det lod de sig ikke kue af og det gjorde Palle Juhl og hans pladeselskab ”Quali-Sound” heller ikke. Han havde sat sig for at de skulle have noget på ”Dansktoppen”, koste hvad det ville, så de gik straks i gang med at lave endnu en plade og det var igen med både tekst og melodi af Mads Hove Jeppesen, den hed ”Evig solskin” og for at få lidt pep på den, fik de fat i Renè Nørskov, en meget dygtig saxofonist, senere kendt i utallige sammenhænge i Thy og som i øvrigt spiller på næsten alt der kan blæses i, han kom senere fast med i orkesteret. Vi skriver nu 1973 og der skete flere udskift-ninger og udvidelser så orkesteret så sådan ud:

Ole og de andre kort-2-1

Ove Kanstrup, single
Charlie Just Poulsen, bas
Elvin Korsgård, orgel
Alex Degn, trommer
Ole Lindskov, sang

”Evig solskin” blev også sendt til test på ”Dansktoppen” og kasseret og nu ville de da egentlig gerne vide hvorfor, så en journalist der havde fulgte dem i nogle år og som syntes det var sjovt det de lavede, skrev til Jørn Hjorting om hvorfor Ole og De Andre ikke kunne blive præsenteret på ”Dansktoppen”, når så mange andre kunne, som på det tidspunkt ikke lavede bedre indspilninger end dem, og de fik faktisk det svar tilbage, at det gav sig selv for de kunne ikke synge rigsdansk og det var simpelthen en betingelse for at komme med.

Ole Lindskov:

”Da vi modtog brevet begyndte jeg at lære mig selv at synge rigsdansk, det lød forfærdeligt og jeg opgav det igen og sagde, så kan det også være lige meget, nu prøver vi altså om det ikke lykkes på et tidspunkt på almindelig vis”

I 1974 tog de så igen til Palle Juhl i Nibe, denne gang med et nummer med lidt mere knald på der hed ”Jeg savner sol og sommer” med dansk tekst af Peter Spar og for at få noget med en lidt større orkester besætning medvirkede et svensk studieband og nu begyndte de da at blive spillet på DR’s P3 dog stadig ikke på dansktoppen, men der var da en åbning nu.

Som en føler indspillede de et kassettebånd der kom til at hedde ”En aften med Ole og De Andre”, produceret af Lars Stryg fra Royal Strings, indspillet en hyggelig søndag eftermiddag og i ét hug, som var det en live indspilning. Den dannede vel egentlig grundlag for den 1. LP som de så straks lavede hos Palle Juhl. Herefter blev Renè Nørskov fast medlem af gruppen.

Scan17_web

Ole Lindskov:

”Så skete der det, at da den kom på markedet, ku´ Jørn Hjorting faktisk bruge én af melodierne derfra til sin dansktop og det var ”Lille Kitty”, en melodi af ”Walkers”, som jeg skrev dansk tekst til, det var faktisk en af de første tekster jeg skrev selv. Det var egentlig den der åbnede det hele for os og den første uge efter at den var blevet præsenteret, røg den direkte ind på en 4. plads, så jeg blev besat af ”Se & Hør” og alle de andre blade, det var vældig sjovt”

Så begyndte der også rigtig at komme gang engagementerne, der kom bud efter dem alle vegne fra, de var i København at spille flere gange, de var med i ”Se & Hørs Miss solskins Show” og til Speedway VM i Vojens, hvor de nærmest blev husorkester. De var også på nogle dejlige store landsturneer som support for bl.a. Bonnie St. Claire og Rubettes. Det var nok deres stærkeste periode.

Joe Boston-02

Ved et arrangement i Tinghallen i Viborg optrådte en sanger fra Jamaica der hed Joe Boston, men han var utilfreds med sit band, så tilbød Ole og De Andre at forsøge sig, og det var han så tilfreds med at det blev til en turné med ham som da også omfattede ”Kystvejen” i Thisted.

De blev også tilbudt en turné med Peter Belli, som de desværre måtte takke nej til.

De var ude at spille hver fredag-lørdag og der begyndte rigtig at være penge i det, men det krævede også at der blev investeret mange penge i bedre udstyr. De var et af de første bands i Jylland der fik et rigtigt PA-anlæg til flere 100-tusinde kroner købt hos Alfred Christensen, samt et stort lysanlæg specielt fremstillet hos Skandinavisk Teaterteknik.

En anden vigtig ting er påklædningen, men det kom de forholdsvis let om ved, idet Oles kone, der er skrædder, syede en masse flotte jakkesæt til dem. Nogle i fantasifulde farver, andre mere råt-udseende som de så skiftede til i pauserne.

Den første LP solgte godt og Palle Juhl, der nu kaldte sig Country Palle, at det her kunne lade sig gøre, så de gik i gang med endnu en LP, der udkom i 1975. Den kom til at hedde ”Hva’ behar”, og den blev noget anderledes end den første, for nu var ”Shubidua” pludselig dukket op og de havde fået kæmpesucces med deres danske undersættelser af rockmusik.

Ole Lindskov:

”Vi havde netop spillet nonstop med dem på Sjælland, så den form ville vi også prøve med nogle tekster jeg gik og bryggede sammen og jeg begyndte også at komponere nogle melodier. Det blev et rock-sammensurium som ikke blev den helt store succes”.

I April 1976 blev der igen udskiftninger. I stedet for Ove Kanstrup og Alex Degn kom Hans Ravn og Steen Jeppesen, begge fra Climax.

Med den besætning spillede de den 19. sept. 1976 på et stopfyldt Speedway Center i Vojens

010 Ole & de andre i Vojens

Ole Lindskov:

”Der var fuldt drøn på, vi havde det så skægt og der var fuldt booket op, men vi prøvede dog ikke at leve af det. Da vi alle havde vores gode jobs og havde sat os på faste huslejer, turde vi ikke”.

I 1977 skete der det at deres manager, Søren Højbjerg Booking i Esbjerg havde taget kontakt til pladeselskabet Metronome i København og da vi havde nogle rimelige salgstal fra de første plader, var vi til et møde derovre og de sagde god for at lave en LP, men der var altså lige en ting De godt lige ville snakke med dem om. De høje herrer sad der rundt om bordet og ikke rigtigt vidste hvem af dem der skulle sige det.

Ole Lindskov:

”Der var noget De skulle ud med og vi var meget spændte på hvad det var og da de endelig fik det fremstammet, var det noget med at De altså ikke syntes, der var noget der kunne hedde Ole og De Andre, det var da et mærkeligt navn, det ku’ man kun hedde, hvis man kom helt ude fra det yderste Vestjylland”

Det var et problem, for nu havde de oparbejdet en ret stor succes på balstederne, men de ville jo også godt holde fast i den der pladekontrakt, for Metronome havde jo penge og magt og de havde givet dem grønt lys på den måde, at koste hvad det ville, skulle de nok lave noget ud af dem og de havde hele deres store apparat og det var så spændende at gruppen sagde: ”OK, så må vi skippe Ole og De Andre og finde på et nyt navn”.

Ole og De Andre 2016

Hans Ravn, guitar
Charlie Just Poulsen, bas
Jørgen Alstrup, keyboard
Rene Nørskov, Sax
Steen Jeppesen, trommer
Ole Lindskov, sang

Fra bogen "Pop og Pigtråd", af Tonni Brun