Historien om The Spoons

Historien om The Spoons

Opstod i Thisted omkring 1963 med udgangspunkt i Thisted Fritidsklub. Det bestod af:

Ole Preen, trommer
Carl Esben Bagger, sang
Niels (Charlie) Just Poulsen, bas
Ove Kanstrup, singleguitar
Per Andersen, rytmeguitar (12-strenget)

I hvert fald Carl Esben Bagger havde ikke musikaliteten fra fremmede, idet hans far Axel gennem mange år havde spillet til stumfilmene i Palæ Bio. Når de unge var samlet skete det at de fik ham til at spille og man mestrede endda både Beatles og Animals.

De spillede en del i Thisted Ungdomsklub, men når de skulle længere omkring, måtte de i starten lade sig transportere i hvad der lige var til rådighed. Engang foregik det i en grisebil med åben lad, det varede et stykke tid før griselugten forsvandt fra udstyret. Senere fik de en spillebus der blev kaldt ”Slambert”.

I 1965 deltog de i en amatørkonkurrence i forbindelse med byfesten i Thisted. I avisen stod:

The Spoons kom på scenen på rigtig pigtrådsmanér og vakte jubel hos det unge publikum, da de lukkede op for strømmen. Pigtrådsorkesteret består af 5 unge mennesker, der alle går til opgaven med et smittende humør”.

De spillede ”Barbara Ann” og ”Sleep little girl”. De gik i øvrigt videre til finalen bl.a. sammen med en kun 12 årig Hans Ravn.

Per Andersen:

”Jeg kan huske de par år vi havde det sjovt med det, så sagde Carl Esben til mig engang: ”Jeg han ikke forstå du står og slår på sådan en rytmeguitar, du skal da spille bas, det benægtede jeg, men han fik ret. Det kom jeg til og har gjort det lige siden”

Gruppen blev opløst i 1965 hvor Ove Kanstrup og Per Andersen er med til at danne gruppen POJO

The Spoons 2017

Ove Kanstrup: Single guitar og sang 
Niels Just Poulsen: Bas
Per Andersen:  Rytme guitar og sang
Esben Bagger: Sang
Stenn Jeppesen: Trommer